Gesimserne fastgøres med rustfri skuer. Der anbefales franske skruer (8x50 mm), hvor skruehovederne skjules af tagrende og skalmur. Hvis skruehovederne er synlige anbefales rustfri skruer med undersænkede hoveder (6x80 mm). For hvert element anvendes mindst 2 skruer i topfligen og 1 i bundfligen. Dersom gesimserne monteres efter, at skalmuren er ført helt op til underkant gesims kan gesimsens bundflig være understøttet af brikker eller kiler.
Monteringsrækkeføge
Start altid med at montere hjørneelementer. Lige elementer monteres og tilpasses derefter. Eventuelle små unøjagtigheder justeres. Elementerne kan styres indbyrdes af ø5 mm PVC dorne, på de gesimstyper, som er forberedte med styrehuller.